At blive student er en af de største højdepunkter i de flestes liv – man er langt om længe færdig med mange års slid i skolen, og ens liv begynder endelig. Studenterkørsel er noget, som mange glæder sig til helt fra de første dage i gymnasiet, men hvad skal der egentlig til for at holde en god studenterfest, når vognruten når til ens hus? Herunder er der blevet samlet nogle tips til, hvordan man kan planlægge en god studenterfest, samt hvad man skal forvente.
Drikkevarer
En af de vigtigste ting ved at blive student er drikkevarerne – der er nemlig ingen studentertid uden alkohol. Det er ingen undtagelse, når det kommer til studenterfesten på vognturen. Hav allerede drikkevarerne klar når studenterne kommer, for det er sikkert noget af det, som de kommer til at gå efter som noget af det første, når de ankommer.
Isterninger
Med til drikkevarerne skal der selvfølgelig være is så, de kan holde sig kolde. Drikkevarer er typisk meget mere indbydende, både når det kommer til udseende og smag, når de er iskolde, så husk også på, at du skal have sørget for at løbe isterninger til festen på forhånd.
Punch og limonade
Når studenterne ankommer til dit hus og allerede er godt berusede som følge af at have drukket lidt for mange øl, men stadigvæk gerne vil drikke mere, kan man med fordel blande en punch eller lemonade med alkohol i. Det er et helt stort hit og en stensikker vinder, som nok skal vække begejstring hos studenterne.
Simpel mad er vejen frem
Uanset om I er de første eller sidste på vognturen, eller om I er lige i midten, så får studenterne rigtig meget mad i løbet af de 10 til 12 timer de er på farten, og da de ikke har meget mere end 15 minutter ved hver husstand, er der slet ikke tid til, at de spiser så meget. Gør det ikke for kompliceret og gør det let at spise.
Pynt op
Studenterfester er fede, men det er kun endnu federe, hvis der er pyntet ordenligt op. Det er super let at pynte op til en studenterfest, for det behøver hverken at være smukt eller elegant, da det hele handler om, at det skal være festligt og fuld af glæde. Derfor kræver det ikke mere end flag og flotte farver.
Farvetema
Farverne til en studenterfest bør matche den form for uddannelse, som studenten har taget. Altså skal temaet være mørkerødt hvis det er STX, og blåt hvis det er HHX, HTX eller HF. Brug masser af små detaljer når det kommer til pynt, så det passer i farverne og til uddannelsen. Man kan endda købe små studenterhuer og sætte dem i blomsterne. Pynt også op med balloner, der passer til farvetemaet.
Bar og cocktails
Et anderledes alternativ når det kommer til drinks og drikkevarer til studenterfesten er en bar eller bare cocktails. Cocktailkursus.dk er et godt valg til dette. Her kan du både hyre en professionel bartender eller du kan få kursus i selv at lave cocktails, så du selv kan sørge for det, når studenterne ankommer til dit hus.
Hav ikke for store forventninger
Husk på, at man ikke skal have for store forventninger til, hvordan det kommer til at være, når studentervognen endelig stopper ved jeres hus. Medmindre I er nogle af de første på ruten, så er alle studenterne fulde, og da de skal forbi rigtig mange huse på én dag, vil de sikkert ikke gå så meget op i hvert enkelt hus.
Sæt ikke ambitionsniveauet for højt
Hvis der er blevet stillet for meget op, og der er for meget underholdning, risikerer I bare, at I bliver skuffede, og at det måske bliver lidt pinligt og akavet. Der er ikke meget tid, før studenterne skal afsted og hen til det næste hus, så gør det hellere så simpelt som muligt. Så længe der er mad, drikkevarer og musik, skal studenterne nok kunne underholde sig selv.
Skriv et svar