En babyalarm er et uundværligt værktøj, som de færreste forældre vil være foruden. Babyalarmen sørger for, at mor og far, med ro i sjælen, kan bevæge sig væk fra deres sovende barn.
Selvom alle babyalarmer gør det samme – lytter til dit barn – er det ikke helt ligegyldigt, hvilken babyalarm du vælger. Nogle babyalarmer har lang rækkevidde, andre eminent batteritid og nogle har masser af smarte ekstra funktioner.
I det følgende får du vores bud på, hvad du skal gå efter, når du skal vælge en babyalarm.
Rækkevidden er vigtig
Formålet med en babyalarm er, at du skal kunne lytte til baby, selvom du har bevæget dig væk fra tremmesengen eller barnevognen. Hvis rækkevidden ikke er god, kan du ikke bevæge dig særligt langt væk, før signalet risikerer at forsvinde. Der kan være stor forskel på, hvor langt en babyalarm kan række, ligesom der også er forskel på ens behov som forælder.
En Neonate babyalarm er kendt for sin fremragende rækkevidde på helt op til 800 m. Andre babyalarmer har knap så imponerende rækkevidde, men vil så typisk være billigere eller have bedre batteritid.
Batterierne
De fleste babyalarmer er trådløse, så du kan bruge dem, selvom du ikke er i nærheden af en stikkontakt. Babyalarmerne er derfor udstyret med batterier. Disse kan være genopladelige eller til engangsbrug.
Uanset hvilken type batteri som babyalarmen benytter, bør du tjekke op på batterilevetiden. Det nytter ikke noget, hvis du skal oplade eller skifte batterier hver halve time, så sørg for, at den babyalarm du vælger, kan holde strøm.
Nyttige funktioner
Slutteligt er det værd at tage et kig på eventuelle ekstra funktioner, som babyalarmen måske besidder. Det er sjældent en nødvendighed, at babyalarmen kan måle temperaturen, kan spille musik eller lade dig tale med barnet gennem forældreenheden, men det kan alligevel være rart i hverdagen.
Som forælder har man rigeligt at se til i forvejen, så lidt hjælp tager man ofte imod med kyshånd.
Vores anbefaling
Baseret på ovenstående parametre, er du forhåbentligt kommet tættere på en beslutning, så du nu er klar til at købe en babyalarm. Hvis du ikke helt er så langt endnu og mangler det sidste skub, vil vi slutte af med at give dig vores anbefaling af den, i vores optik, bedste babyalarm.
Vi er svært begejstrede for den norske producent Neonate, som står bag flere fremragende produkter. Alle Neonate babyalarmer har god batteritid, lang rækkevidde og flere smarte ekstrafunktioner, som kan gøre livet som forælder endnu nemmere.
Skriv et svar