Når man skal have ny bil, skal man gøre op med sig selv, om man ønsker at købe den eller lease den. Er du i tvivl, så finder du her nogle fordele og ulemper ved privatleasing af bil.
Fordele ved privatleasing af bil
Når man køber en bil, skal den udskiftes på et tidspunkt, og man bliver nødt til at sælge den til en anden bilejer eller til en forhandler. Fordi bilen er brugt, resulterer det i et værditab – man får altså ikke ligeså meget for bilen som man gav for den. Dette er ikke noget, man skal bekymre sig om, når man vælger privatleasing, og det er en af de helt store fordele ved at vælge leasing af privatbil. Når man leaser sin bil, ejer man ikke selv hele bilen, og det er derfor garanteret, at man ikke kommer til at rode sig ud i et stort værditab, når man ikke længere skal have bilen, fordi leasingselskabet tager bilen tilbage. En anden fordel ved leasing af privatbil er, at man let kan få et godt tilbud på en bil, da leasingselskaber er lette at forhandle med, fordi de køber mange biler ad gangen. Fordi de køber biler ind i store mængder, er det lettere for dem og dermed også for dig at få bilerne til en god pris.
Ulemper ved privatleasing af bil
Leasing af privatbil er smart på mange punkter, men der er dog også nogle enkelte ting, man skal have in mente, når man overvejer, om det er den vej, man skal gå. En leasingbil kan hurtigt blive dyr, fordi man betaler efter sine kørselsvaner og -behov. Når man underskriver en leasingkontrakt, skal man oplyse hvor mange kilometer, man forventer at komme til at køre i bilen i løbet af den periode, man leaser den i, og hvis man overskrider dette, skal man betale ekstra for det. Regner du med, at dine nuværende kørselsvaner kommer til at ændre sig i den nærmeste fremtid, skal du altså lige tænke over, hvorvidt leasing er det helt rigtig valg en ekstra gang.
Skriv et svar