At vælge belysning til hjemmet handler om meget mere end at vælge den rigtige lampe. Ofte kan man blive optaget af at finde den helt rigtige lampe, hvis udseende passer perfekt ind i ens indretning, men det er faktisk ligeså vigtigt at finde frem til den type belysning, der giver den bedste effekt i rummet. Der er nemlig forskel på, om man skal lyse størstedelen af rummet op, eller om man ønsker at skabe små kroge ved kun at lyse enkelte møbler op.
Har man behov for at skabe et læsehjørne eller en anden form for hyggebelysning, bør man vælge en standerlampe, en bordlampe eller en anden form for lampe med lukket skærm. Skal enkelte møbler eller flader lyses op, såsom spisebordet, er en loftslampe en god løsning.
Ønsker man at oplyse et helt rum, kan man vælge en form for kraftig loftsbelysning. Det kan for eksempel være et LED lyspanel. Et LED panelfås i en stor variation af størrelser, hvilket gør det let at finde det helt perfekte LED lyspanel til ethvert rum.
Et LED panel til loftet er desuden en praktisk lyskilde, da det er diskret, men alligevel gør en stor forskel for rummet, fordi det lyser kraftigt og lyser større arealer op. Desuden kan et LED panel til loftet ofte justeres i både farve og styrke, så man selv kan vælge den type belysning, der passer ind i rummet.
Det er dog ikke sikkert, at et LED panel passer ind i alle typer rum, da det ofte kan virke for voldsomt med sådan en kraftig lyskilde. Man er ofte ude efter at skabe hygge med sin belysning i hjemmet, og det bør man bruge mindre lamper med et varmt lys til at skabe. Et LED lyspanel kan dog med fordel bruges på badeværelset, på kontoret eller i skuret, hvor lyset har et mere praktisk formål end for eksempel i stuen eller på soveværelset, hvor det meget gerne må være blødt og varmt.

Skriv et svar