Det er nok de fleste familier og vennegrupper, der traditionen tro afholder den årlige julefrokost i løbet af december måned, men selvom det er en tradition, betyder det ikke, at julefrokosten hvert år skal være præcis den samme. Julefrokosten består af meget mere end julemad (selvom det absolut også er en meget vigtig og stor del af det), og det er kun sjovt at finde på noget nyt engang i mellem.
Julefrokoster ender ofte med, at man spiser, til man er ved at revne, og derefter i flere timer sidder og snakker på kryds og tværs og engang i mellem drikker lidt snaps. Man kan dog sagtens lave meget mere end det til en julefrokost, for det hele behøver som sagt ikke udelukkende at handle om julemad. Det er kun jul én gang om året, og det skal man naturligvis udnytte; inddrag derfor andre sjove juletraditioner i julefrokosten, så det er en sjov dag for store såvel som små – det kan blandt andet være pakkeleg eller julebingo. Bed på forhånd gæsterne om at tage en lille, sjov gave med og sæt så et sjovt spil i gang. Det er både hyggeligt og underholdende, og så skaber det en fed fællesskabsfølelse for hele selskabet.
Når alle de underholdende ting er på plads, så må man ikke glemme alt den julemad, der selvfølgelig skal serveres. Der er flere muligheder for, hvordan man kan håndtere den store mængde julemad, der hører til enhver julefrokost – dem, der lægger hus til,kan stå for det hele, eller man kan aftale at lave et sammenskudsgilde, som bestemt også er en brugt løsning. Vil man prøve noget helt andet, så kan man vælge at få julemad udefra. Bestiller man en julefrokost menu fra et cateringfirma, slipper man for alt det besvær, der følger med, når man skal lave maden selv, og man kan spare sig selv for en del stress og i stedet bruge kræfterne på alle de andre ting, der også hører med til en julefrokost.
Skriv et svar