At få børn kommer med mange fordele og sjove oplevelser, men der er vist heller ingen tvivl om, at det kan være noget af en mundfuld at få børn. Når barnet er helt lille, er der en masse udstyr, man skal have for at barnet har det så behageligt som muligt, og det kan være svært at finde rundt i den jungle af ting, der er at vælge i mellem. Alt fra pusleborde og tilbehør til sengen har en afgørende betydning for barnets første måneder. Derfor får du herunder en kort liste over nogle af de vigtigste ting, man skal sørge for at have på plads, når den lille ny melder sin ankomst.
Den rette seng
Komfort er yderst vigtigt, når børn er helt små, så man skal selvfølgelig have den rette seng til dem. Barnet kan sagtens sove i liften de første måneder, så der behøver du ikke at stresse for meget over at finde den rette tremmeseng eller vugge med det samme. Har du allerede en tremmeseng eller vugge klar, kan du med fordel sætte liften nede i den større seng når barnet skal sove. Når barnet efterhånden vokser ud af liften, kan man gå over til en vugge, der vil være større. Læs hernogle tips til vuggen og om hvorfor det er en god idé at anskaffe sig en sengerand til vuggen, så man kan sikre sig, at barnet får den bedst mulige nattesøvn. Når vuggen er blevet for lille, kan man da gå over til en tremmeseng, så barnet har rigeligt med plads, men fortsat ikke risikerer at falde ud over kanten på sengen. Sørg altid for at finde en god madras, der passer til sengen, så barnet kan ligge godt.
Puslebord
Det er svært at leve uden et puslebord, når man er helt nybagte forældre. Indret et hjørne af badeværelset, vaskerummet eller barnets eget værelse til pusleplads. Sørg for at have en puslepude, eventuelt et vaskefad eller et babybadekar og tilstrækkeligt med bleer. Start med at købe en enkelt pakke af den mindste størrelse bleer i starten, da barnet hurtigt vokser ud af dem. Husk desuden at have en pusletaske så det ikke er noget problem at skifte ble, når I er på farten.
Autostol
Autostole er supervigtige at have, hvis man har bil. De er nødvendige i tilfælde af ulykker, så det er værd at investere i en ordentlig autostol, så man er sikker på, at barnet er i sikkerhed. Der findes mange forskellige autostole, og nogle helt specifikke regler for, hvordan de skal være så vær sikker på at den autostol, I vælger, lever op til minimumskravene. Når det kommer til de første autostole, kan det være en fordel at nøjes med at leje dem købe brugt frem for at købe en helt ny, da barnet alligevel vokser ud af den ret hurtigt. Hvis man vælger at købe en helt ny, så sælg den til nogle bekendte eller på nettet.
Barnevogn
Det er selvfølgelig nødvendigt med en barnevogn, og den skal være i god stand. Barnevognen kommer helt sikkert til at blive brugt flittigt og kan holde i lang tid. Det er et must, når der skal gås ture, og når barnet skal sove udenfor. Vælg en barnevogn, der kan klappes sammen, så den er let at tage med i bilen. Hav også et myggenet og et regnslag som kan monteres på barnevognen, når barnet skal sove i den udenfor, og sørg også for at den har en solskærm. Det er også altid smart, at der er mulighed for opbevaring under barnevognen, så pusletasken og andet kan komme med på tur uden problemer.
Babyalarm
Når barnet er lagt til at sove, er det rart, at man som forældre kan følge med i, hvornår barnet vågner, og om det overhovedet falder i søvn. For at undgå, at I skal stikke hovedet ind på børneværelset eller ud til barnevognen hvert tiende minut, er det rigtig smart at have en babyalarm.
Skriv et svar